I alt har 48 virksomheder været indstillet til den lokale pris, som Jobcentret hvert år uddeler til en privat og offentlig virksomhed, der gør en særlig indsats for at hjælpe folk i arbejde.
OM REMONDIS SAGDE DE:
“Virksomheden har siden efteråret 2018 spillet en stor og vigtig rolle i forbindelse med etablering af ”47 Netværk”. ”47 Netværk” er en ny måde at tænke beskæftigelsesindsatsen på, hvor virksomheder og jobcenter sammen tager et forpligtende socialt ansvar”.
“Virksomheden har siddet i arbejdsgruppen og dedikeret et stort antal mandetimer til idéudvikling og projektplanlægning. Virksomheden tager et stort socialt ansvar og hjælper borgerne videre ud på arbejdsmarkedet. Deltagelsen og engagementet i ”47 Netværk” går langt ud over den forpligtigelse, en virksomhed normalt tager i udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Virksomheden har både på et strategisk og et menneskeligt plan taget et kæmpe stort socialt ansvar”.
“Resultatet af samarbejdet er ikke kun en stærk samarbejdsflade og gode input til projektet. Ud af de fem praktikanter, der indtil videre er opstartet i virksomheden, er fire overgået eller ved at overgå til ordinære timer”.